Thursday, August 14, 2008

Vennelyst MC

I sommerens løb er jeg cyklet forbi haveforeningen med det hyggelige og indbydende navn "Vennelyst" ude på Kløvermarksvej. Men der er altså et eller andet, der ikke helt stemmer, når man hører navnet og mødes af dette syn:


Altså jeg er ikke dummere end, jeg godt kan regne ud, det er for at lukke den tunge trafik på Kløvermarksvej ude, men alligevel ... det ligner mere en rockerborg end en hyggelig haveforening.


Cykler man langs hegnet, er der adgang til "haveforeningen" via nogle store jernlåger, hvor der advares om videoovervågning, og hvad ved jeg. Så måske gemmer der sig faktisk en rockerklub bag hegnet. Kvalificerede gæt modtages gerne. Personligt skal jeg ikke nyde noget af at komme tættere på end det her.